TDC kom så på banen igen. Oprindeligt skulle internetadgangen have været lavet med en FWA-teknologi, som også WiMAX-bredbånd bygger på. Den teknologiske udvikling havde dog indhentet projektet, og mobilt bredbånd med 3G-teknologien havde udkonkurreret FWA-teknologierne som den foretrukne teknologi til at levere mobilt bredbånd. Da TDC alligevel var ved at opgradere deres mobilnet til mobilt bredbånd (turbo 3G), så kunne denne løsning også bruges på baneterrænet.
Hvis man køber billet til DSB 1’ kan man bare åbne sin bærbare computer og surfe løs på nettet. Hvis man kører på standard-billet, så koster det 1 krone i minuttet. Turen fra København til Århus tager 175 minutter, og det kan virke ret dyrt, hvis man skal surfe på nettet hele turen. Hvis man til gengæld bare skal bruge sin mail, så kan man jo bare sende/hente mail en gang eller to i timen, og dermed kan man holde sin indbakke ajour hele turen for under 10 kr. Det er da genialt.
Nu bliver det bare spændende af se, om der kommer flere passagerer i togene. En kombination af smil og bredbånd har givet 13% flere passagerer i bybusserne 150S og 173E i København – fantastisk.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar