mandag den 16. marts 2009

Båndbredde / hastighed

Generelt henviser bredbånd inden for elektronik og telekommunikation til et signal eller kredsløb som indeholder eller kan håndtere et forholdsvist bredt spektrum af frekvenser. Bredbånd er altid et relativt begreb og skal forstås i forhold til den sammenhæng det er brugt i. Jo mere båndbredde, jo mere information kan transporteres. I Danmark defineres bredbånd som internetforbindelser, der kan transportere minimum 144 kbit/s uafhængig af teknologien (modem, adsl, coax, fiber mm.)

En gennemsnitlig dansk bredbåndskunde har en downloadhastighed på 6,2 mbit/s ultimo 2008. Det er en vækst på hele 73% eller 2,6 mbit/s over det seneste år. Uploadhastigheden vokser også, men ikke i samme hastighed som downloadhastigheden. Den gennemsnitlige downloadhastighed er 2,0 mbit/s ultimo 2008. Det er en vækst på 77% eller 0,8 mbit/s over det seneste år.

Downloadhastighed
2H 2008 - 6,2 mbit/s
1H 2008 - 4,8 mbit/s
2H 2007 - 3,6 mbit/s
1H 2007 - 2,9 mbit/s
2H 2006 - 2,2 mbit/s

Uploadhastighed
2H 2008 - 2,0 mbit/s
1H 2008 - 1,2 mbit/s
2H 2007 - 1,2 mbit/s
1H 2007 - 0,9 mbit/s
2H 2006 - 0,8 mbit/s

Den store vækst i båndbredde skyldes primært, at TDC, Telia, YouSee og Telenor har øget hastighederne for at forsvare sig i konkurrencen mod Fullrates discountbredbånd og elselskabernes fiber.

På privatmarkedet i Danmark sælges der ikke bredbåndsforbindelser med garanterede båndbredder. Det fremgår altid af udbyderens aftalevilkår, at båndbredden ikke er garanteret og at den kan variere. Det er derfor en god ide at teste sin forbindelse en gang imellem.

Hastighedstest
Online - TDC

Statistik
Statistik over udbydernes leverede båndbredde - IT-borger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar