tirsdag den 1. januar 2008

Mobilt bredbånd - dækning

Der er fire mobilnet i Danmark, som anvendes af de danske udbydere af mobilt bredbånd. Der er dog stor forskel på, hvor meget disse mobilnet er udbygget. Det er svært at undersøge, hvilke af disse fire mobilnet, der giver den bedste dækning på mobilt bredbånd, da det vil afhænge af den enkelte brugers behov og adfærd. Hvis man f.eks. kun bevæger sig rundt i København med sit mobile bredbånd, så kan alle udbydere tilbyde en acceptabel dækning og båndbredde. Hvis man til gengæld har behov for at bruge sit mobile bredbånd over hele landet, så skilles fårene fra bukkene.

Vurderet dækning i antal husstande
2.200.000 - '3's net ('3', BiBob, Oister) - se dækningskort
1.900.000 - TDC's net (TDC, Telmore, YouSee, Happiimobil, M1) - se dækningskort
1.400.000 - Telia's net (Telia, Call me) - se dækningskort
1.000.000 - Telenors net (Sonofon, Cybercity, CBB mobil) - se dækningskort


Aalborg Universitet
En undersøgelse lavet på Aalborg Universitet kårer '3' som værende den udbyder, der har den bedste dækning i Danmark. Undersøgelsen skulle være uafhængig, men den bliver alligevel kritiseret, da '3' har sponsoreret den - læs mere.

151 point - '3'
133 point - TDC
97 point - Telia
67 point - Sonofon


Mobil.nu
Mobilmagasinet har testet de fire danske mobilnet på en togtur fra København til Aalborg. Testen blev foretaget over flere delstrækninger, hvor den gennemsnitlige båndbredde blev brugt indikator for dækningen. Vinderen i denne test var også '3' - læs mere.

1,70 mbit/s - god forbindelse - '3'
1,65 mbit/s - ustabil forbindelse - TDC
0,67 mbit/s - dårlig forbindelse - Telia
0,49 mbit/s - meget dårlig forbindelse - Sonofon


.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar