torsdag den 4. september 2008

TDC må kæmpe for markedsandele på mobilt bredbånd

Som tidligere statsmonopol har TDC vænnet sig til at være den store udbyder, der kæmper en hård kamp mod både IT- & Telestyrelsen og nye indtrængere på markedet som Telia, Sonofon og Cybercity. Det har både været tilfældet med fastnettelefoni, mobiltelefoni, internet og bredbånd.

På markedet for mobilt bredbånd er sagen dog en anden. TDC har med stor succes holdt teleselskabet '3' ude af mobilmarkedet, og da '3' skiftede strategi og udelukkende fokuserede på mobilt bredbånd, så holdte TDC sig tilbage, mens '3' brugte millioner af markedsføringskroner på at fortælle danskerne om mobilt bredbånd.

Telia og Sonofon holdte sig også tilbage, mens '3' kæmpede en desperat kamp for at få en smule succes på det danske telemarked. Endelig lykkedes det for '3', og salget af mobilt bredbånd eksploderede. På dette tidspunkt havde hverken TDC, Sonofon eller Telia udbygget deres mobilnet til at kunne levere mo-bilt bredbånd, og '3' fik derfor at stort forspring.

Nu vil TDC imidlertid have deres andel af markedet, og en storstilet kampagne er igangsat, hvor TDC både satser på at sælge tillægsabonnementer til deres eksisterende bredbåndskunder, men en stor kampagne er også rettet mod helt nye kunder. Se den her.

.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar