lørdag den 20. september 2008

TDC PLAY er årets bredbåndstjeneste

Deltagerne på Bredbåndsdagen 2008 har kåret TDC's musiksatsning til årets bredbåndstjeneste i 2008. Det fik stor opmærksomhed, da TDC i april tilbød gratis 1 million musik download til alle mobil- og bredbåndskunder. Siden da er antallet af musiknumre vokset til 2 millioner, og det er derfor helt fortjent, at TDC vinder prisen.

På bredbåndsdagen blev der også uddelt en pris for årets bredbåndsprodukt til Apples iPhone, og prisen for årets bredbåndsindsats gik til Sydenergi for deres fibersatsning………


.

fredag den 19. september 2008

Telia sælger nu mobilt bredbånd til 149 kr. pr. md.

Telia sænker prisen på mobilt bredbånd til 149 kr. om måneden. Det samme gør Call me (tidligere Debitel), som er ejet af Telia. Udbygningen af Telias mobilnet til mobilt bredbånd halter stadig en del efter TDC og specielt '3', men hvis man primært færdes i en af de største danske byer, så er Telia i øjeblikket den billigste udbyder.

TDC og Sonofon tilbyder samme hastighed som Telia, og begge disse udbydere er nødt til at reagere på Telias prissænkning. '3' kan god vente, da selskabet tilbyder en højere hastighed.


.

lørdag den 13. september 2008

Elselskabernes fibersatsning gav stort underskud i 2007

Det ser ikke ud til, at elselskabernes drømme om at blive støre bredbåndsaktører går i opfyldelse. De fleste regnskaber for 2007 fra elselskabernes fiberforretninger er nu efterhånden blevet offentliggjort, og der er lutter røde tal på bundlinjen. Ti elselskaber har tilsammen tabt 317 mio. kr., og tabene er uden tvivl større i de selskaber, der ikke offentliggør deres regnskaber.

Som eksempel på elselskabernes manglende succes kan man se på Midtvest Bredbånd, der i 2007 tabte 20.000 kr. pr. kunde. Elselskaberne har simpelthen undervurderet, hvor dyrt det er at etablere et fibernet, og samtidig har bredbåndsudbydere som TDC, Telia, Cybercity og Fullrate sænket priserne. Elselskabernes investeringer vil ALDRIG blevet tjent hjem igen. Spørgsmålet er så bare, om ikke elselskabernes kunder kommer til at betale for fiberdrømmen via deres elregning?

Fiberselskabernes underskud i 2007
- Energi Fyn: 14,2 mio. kr.
- MidtVest Bredbånd: 110 mio. kr.
- NRGi Fibernet: 7,6 mio. kr.
- Sydfyns Intranet: 5,3 mio. kr.
- TRE-FOR Profiber: 59,9 mio. kr.
- NEF-Fonden: 13,9 mio. kr.
- Syd Energi Bredbånd: 42,4 mio. kr.
- Bredbånd Nord: 52,8 mio. kr.
- Energi Randers Tele: 11,2 mio. kr.

.

torsdag den 4. september 2008

TDC må kæmpe for markedsandele på mobilt bredbånd

Som tidligere statsmonopol har TDC vænnet sig til at være den store udbyder, der kæmper en hård kamp mod både IT- & Telestyrelsen og nye indtrængere på markedet som Telia, Sonofon og Cybercity. Det har både været tilfældet med fastnettelefoni, mobiltelefoni, internet og bredbånd.

På markedet for mobilt bredbånd er sagen dog en anden. TDC har med stor succes holdt teleselskabet '3' ude af mobilmarkedet, og da '3' skiftede strategi og udelukkende fokuserede på mobilt bredbånd, så holdte TDC sig tilbage, mens '3' brugte millioner af markedsføringskroner på at fortælle danskerne om mobilt bredbånd.

Telia og Sonofon holdte sig også tilbage, mens '3' kæmpede en desperat kamp for at få en smule succes på det danske telemarked. Endelig lykkedes det for '3', og salget af mobilt bredbånd eksploderede. På dette tidspunkt havde hverken TDC, Sonofon eller Telia udbygget deres mobilnet til at kunne levere mo-bilt bredbånd, og '3' fik derfor at stort forspring.

Nu vil TDC imidlertid have deres andel af markedet, og en storstilet kampagne er igangsat, hvor TDC både satser på at sælge tillægsabonnementer til deres eksisterende bredbåndskunder, men en stor kampagne er også rettet mod helt nye kunder. Se den her.

.